Omkring 3 ud af 4 danske børn bevæger sig for lidt. Mange børn er dog fortsat i god form, men for den andel, der ikke er, kan det få alvorlige konsekvenser. Men i Svendborg Kommune har man fundet et bud på en løsning, der kan gavne hele landet.
Af Emma Sørensen og Rebekka Erlandsen
Selvom det er tidlig morgen, er der god energi i hallen, da timen først er gået i gang. Foto: Rebekka Erlandsen
Skyggerne fra lyset i gangen kaster sig over den store, tomme idrætssal. Det eneste, der fanger blikket, er de røde, lysende tal på den ene væg, som viser klokken. To minutter i otte. Det er ikke til at se, at om blot få minutter vil salen fyldes med elever. Sådan vil den se ud resten af dagen med elever, der suser rundt på hallens lysebrune, glatte trægulv barfodet eller i indendørssko.
I Svendborg Kommune er hallerne en del mere travle end landets mange andre sportshaller. Alle elever fra 0.-6. klasse i kommunen har nemlig seks idrætstimer om ugen i stedet for de ellers ordinerede to.
Mange børn risikerer at gå en usund fremtid i møde
Skolebørnsundersøgelsen fra 2022 viser, at danske børn fra 11-15 år generelt bevæger sig for lidt. Data til undersøgelsen, udarbejdet af SDU og Statens Institut for Folkesundhed, indsamles cirka hvert fjerde år siden første gang i 1984. Siden 2002 er andelen af børn og unge, der lever op til anbefalingerne om bevægelse faldet fra omkring halvdelen til en ud af fire sidste år.
“Vi står med en kæmpe udfordring i den her gruppe børn og unge, der ikke bevæger sig nok. Skolen er efter vores mening den institution, som kan bidrage bedst til det her, fordi næsten alle børn og unge kommer der,” mener Poul Broberg, chef for public affairs hos Danmarks Idrætsforbund (DIF).
For lidt bevægelse blandt børn kan ifølge Sundhedsstyrelsen resultere i alvorlige konsekvenser såsom: fedme, forhøjet blodtryk, højt kolesterolindhold og større risiko for type 2 diabetes. Derfor er der behov for at reagere på undersøgelsen ifølge DIF.
I særligt en kommune vægter man ekstra fysisk aktivitet i skoledagen højt. Svendborgprojektet har været i gang siden 2008 og involverer i dag alle folkeskolernes elever fra 0. til 6. klasse i kommunen.
Kristoffer fra 6. klasse havde håbet på at blive høvding i høvdingebold, men var helt okay med, at det blev hans ven i stedet. Foto: Rebekka Erlandsen
Lars Nissen har været ansat som idrætslærer på Rantzausminde Skolen i Svendborg siden projektets begyndelse i 2008.
“Det var en stor omvæltning at gå fra to til seks idrætstimer, fordi vi pludselig havde mulighed for meget mere basistræning som fysisk og motorisk træning og fagområder, vi ikke havde tid til før,” forklarer han.
Mulighederne for mere basistræning har gennem forskningsprojektet vist sig at fremme en positiv effekt på børnenes sundhed. Udover idrætstimerne arbejder skolen også med mere bevægelse i de stillesiddende undervisningstimer. Lars Nissen udtrykker også, at det ikke kun er det sundhedsmæssige fordele, de får ud af de ekstra idrætstimer:
“Man skaber nogle gode relationer til børnene og de til hinanden i forhold til den undervisning, man har i et klasselokale. Og det her med, at man skal huske sit idrætstøj, have håndklæde med og man skal i bad, det er der en opdragende effekt i.”
Eleverne er vilde med fællesskab
“Hvem ta’r vi!?”
Kristoffer Vendeltorp og en kammerat står hånd i hånd og skuler ud over hallen. De vurderer, hvem der skal fanges som den næste i kædefangelegen, hvor de to klasser løber rundt mellem hinanden. Nogle skriger, mens de tonser afsted, andre tulrer langsomt rundt langs hallens gule murstensvægge. Enkelte sidder på bænken, og en har fundet en gulvmobbe.
“Det er klart, at det er omsonst at tro, at 100% af alle danske børn synes, det er det fedeste at bevæge sig. Der er nogen, der ikke synes, det er sjovt, eller synes, det er ubehageligt. De føler sig måske ikke komfortable i forhold til deres krop eller andre ting,” medgiver Broberg.
Kristoffer Vendeltorp og hans makker fanger en dreng til deres kæde.
“Jeg synes, det er sjovest, når vi spiller basket. Det kan jeg godt lide. Ellers kan jeg også godt lide høvdingebold eller rundbold. Forhindringsbane er ikke så sjovt, fordi vi skal lave det hver for sig. Det er sjovere, når man laver noget sammen,” fortæller Kristoffer med et bestemt nik.
Og netop høvdingebold er det næste på dagens program efter en opvarmning med kædefangeleg. Klasserne bliver fordelt ud på fire hold med 7-8 elever på hvert.
Danmarks Idrætsforening taler for flere idrætstimer i folkeskolen. Kristoffer Vendeltorp fortæller i videoen, hvad idrætstimerne betyder for ham. Redigering: Emma Sørensen.
Folkeskolereformen skulle indføre mere motion og bevægelse
Svendborgprojektet er ikke det eneste forsøg på at aktivere børn i skolen. Siden folkeskolereformen i 2014 har der været et krav om 45 minutters aktivitet i løbet af skoledagen. Men i Regeringens nye udspil tyder det på, at kravet bliver fjernet. Selvom DIF var stor fortaler for kravet, erkender de, at det ikke har været en succes.
“Kravet om de 45 minutters bevægelse, var vi meget glade for, da det kom, fordi vi troede, det var et svar på, hvordan vi kunne få flere børn og unge til at røre sig mere. Det har været for løst og for ustruktureret, og det har været for let for skolerne at omgå dem. Så vores forslag er, at vi gør det mere formelt og siger, at der skal være seks bevægelsestimer om ugen i den danske folkeskole.”
I Svendborgprojektet har man vist, hvordan skolerne kan lave sundhedsfremmende og forebyggende tiltag for alle børn. Ifølge den store mængde forskning, der er kommet ud af Svendborgprojektet, herunder 15 Ph.d.-afhandlinger og en post doc, er der en hel sundhedsmæssige fordele ved de ekstra timer. Færre børn på skolerne er overvægtige, der er færre skader per idrætstime, de har lavere risiko for rygproblemer og nedsat risiko for type 2 diabetes. Udover de sundhedsfremmende fordele, er der også forskning, der viser at motion i skolen øger indlæringsevnen og hjælper eleverne med at koncentrere sig.
Koncentration er ikke en selvfølge. Se her, hvorfor bevægelse kan hjælpe på din indlæring. Redigering: Rebekka Erlandsen.
Hvem har ansvaret for børns sundhed?
Men det er ikke alle, der er enige om, hvor ansvaret skal placeres. Selvom skolen er et sted, hvor børn kommer hver dag og dermed kan aktiveres, er det også forældrenes ansvar at aktivere deres børn. Det mener Troels Segel, som er skoleinspektør på Rantzausminde Skolen:
“Det har jo kørt mange år, og af og til har der været den snak: ‘Er det ikke en typisk sundhedsudfordring? Er det ikke noget, forældrene skal tage sig af?’”
I løbet af årerne har der været mange forskellige mennesker inde over projektet, og det samme spørgsmål går af og til igen, ifølge Troels Segel. Der er ingen tvivl om, at der kan sættes spørgsmålstegn ved de seks idrætstimer.
Troels Segel mener, at der er mange gode effekter i projektet, der kunne gavne andre skoler også. Foto: Rebekka Erlandsen
“Det er meget veldokumenteret, at Svendborgprojektet har haft en sundhedsfremmende effekt. Så det er en mulighed, men man kan jo diskutere, om muligheden er den bedste, og om den er for dyr,” fortæller Jens-Ole Jensen, som er ekspert i idræt og bevægelse.
Fysisk aktivitet i fritiden er stadig vigtigt. Kristoffer Vendeltorp bruger også en del af sine hverdagsaftner i selskab med en af landets mange idrætsforeninger. Selvom de fleste dage i skolen er aktive med idrætstimerne, går han i sin fritid til basketball tre gange om ugen.
“Idrætsundervisningen er også til for at lære, og det er ikke altid, der nødvendigvis er højt aktivitetsniveau og dermed en høj sundhedseffekt. At cykle eller gå i skole og aktive idrætsforeninger er også vigtigt,” afrunder Jens-Ole Jensen.
En prioritering der er penge til
Titlen som idrætsskole er ikke en gratis fornøjelse, og i oktober 2023 var sparekniven tæt på at skære idrætstimerne fra ved budgetforhandlingerne. En genovervejelse af budgettet gjorde det muligt for Svendborg Kommune at beholde sit stolte varemærke.
“Det er jo en prioritering. Jeg synes, det har været fint, at prioriteringen har været givet for vores vedkommende, fordi vi har fået en pose penge til det, og så er det nemt at prioritere. Havde vi nu ikke fået den pose penge, havde vi så prioriteret at have lige så meget idræt? Det tror jeg ikke,” indrømmer skoleleder, Troels Segel.
“Det er kommunen, der finder pengene. Vi har fået en ekstra bevilling. Alle skoler der har klasserne fra 0. til 6. har fået en ekstra bevilling. Det er en ekstra pose penge, vi får til det. Og for vores vedkommende er det ca. 450.000 om året. Så det er en lille lærerstilling. I runde tal,” forklarer han videre om økonomien i projektet.
Hos Kommunernes Landsforening (KL), understreger man, at hvis kommunerne ønsker at følge trop med Svendborgprojektet, er det en kommunal beslutning så længe det ikke indlægges i Regeringens udspil. Det uddyber Morten Christensen, som er specialkonsulent ved presseteamet:
“Svendborgprojektet er et rigtigt godt initiativ, men der er altid spørgsmålet om penge. De penge skal jo så tages et andet sted fra.”
Det skal være sundt og sjovt at bevæge sig
Formålet med Svendborgprojektet har dog været tydeligt fra starten, og hvis man generelt i landet ønsker at mindske mængden af børn, som ikke bevæger sig nok, er det en god idé at starte med at give bevægelse mening:
“Hvis vi vil fremme sundheden, så skal man sige, at det er det, det handler om,” mener Jens-Ole Jensen om, hvordan man kan undgå et ukonkret tiltag.
På Rantzausminde Skolen har man taget højde for netop dette.
“Vi har fra starten valgte at dele det op, så det ikke bare skulle være flere timer, hvor de havde boldspil, men der skulle være noget andet i det, som kunne understøtte det, man gerne ville med projektet. Og det var jo meget omkring det med kropskultur, fysisk træning og motorisk træning,” forklarer Troels Segel.
Han fortæller desuden, at der kom andre læringsmål for det, eleverne skulle opnå i løbet af de ekstra idrætstimer. Blandt andet for elevernes kondition og motorik. Samtidig med meningen bag bevægelsen, skal det også være sjovt for børnene at deltage, så de får appetit for bevægelse og forstår, at det gør noget godt for dem.
“Man har været mere i gang i løbet af dagen. Og så bliver man måske i lidt mere godt humør, når man har lavet noget sjovt oppe i skolen. Og så kan det være man bliver gladere, når man kommer hjem,” fortæller Kristoffer Vendeltorp fra 6. klasse om sin oplevelse med at have idræt næsten hver dag i løbet af ugen.